Københavns Andelskasse tilbyder nu 30-årige fastforrentede lån fra Totalkredit med en rente på blot 2 %. Den ekstraordinære lave rente betyder, at tusindvis af boligejere bør overveje fordelene ved at omlægge til det nye rekordlån.

Renten på et fastforrentet boliglån slår endnu en gang rekord. Totalkredit har åbnet for et 30-årigt fastforrentet realkreditlån på kun 2 %. Det har dermed aldrig før været så billigt at binde renten på sit boliglån i hele løbetiden på 30 år og dermed opnå den ultimative budgetsikkerhed.

”Der er ikke mange, der havde troet på, at boligejerne nogensinde skulle få mulighed for at finansiere deres boliger med et 30-årigt lån på 2 %. Vi skal altså ikke længere tilbage end 2008, før renten lå på over 6 %, så vi er rigtig glade for at kunne tilbyde boligejerne dette superlån sammen med Københavns Andelskasse”, siger Troels Bülow-Olsen, direktør i Totalkredit.

 

Det nye 2 %-lån kan være attraktivt for dig, hvis:

  • Du skal købe ny bolig
  • Du har et lån med variabel rente og fremover ønsker at undgå eventuelle ubehagelige rentestigninger. Den faste rente lige nu på 2 %. Det er lavere end den gennemsnitlige F1-rente, der lyder på 3,16 %, regnet ud fra januar terminerne siden åbningen i 1997.
  • Du har et fastforrentet lån med en rente på 3,5 % eller mere og en restgæld på over 1.000.000 kr.

 

For yderligere information, kontakt:

Københavns Andelskasse, 35 43 34 24.